Untold søger praktikanter med social media talent

Published 28/01/2017 15:27 by Ronni Tino Pedersen

Går du med uindfriede praktikantdrømme for 2017 – forår eller efterår – så kom og hjælp os med at gøre sociale medier til et bedre sted.

Vi er et ungt bureau i udvikling, og vi har derfor brug for de skarpeste kandidater til at rådgive vores kunder bedst muligt. Vi er kreative, men vi er også konsulenter, hvilket betyder, at vi er tillidsvækkende, perfektionistiske, ærlige og flittige. Er det ord, som andre ville beskrive dig med – og bløder dit hjerte for at nørde sociale medier – så skal du sende os en ansøgning.

I et praktikophold hos os vil du få en masse erfaring og værktøjer, du kan bruge videre i din karriere – enten hos os, på bureau- eller på kundesiden. Vi har desuden tradition for at holde kontakten med vores dygtige praktikanter og potentielt tilbyde dem en stilling efterfølgende.

Har du mod på at skrive fængende indhold, der berører og interesserer mange tusind mennesker, udvikle rapporter der formidles direkte til kunden, foretage analyser og planlægge strategier, såvel som være community manager med hænderne på tastaturet, så er vi et match. Du kommer til at have en fast kontaktperson, som tager ansvar for din læring, og vi kan love, at du kommer til at udvikle dig, få et større netværk og arbejde hårdt. Vi betaler med god kaffe, et kreativt kontormiljø og ægte penge.

DU HAR FØLGENDE KVALIFIKATIONER:
• Passion for og professionel erfaring med sociale medier og som community manager
• En research-orienteret, analytisk og metodisk tilgang i dit arbejde
• Erfaring med marketing, kommunikation eller konsulentbranchen er et plus
• Har du styr på annoncering via f.eks. Facebook, Twitter og Google, er det en fordel
• Er du et grafisk talent og kan arbejde i InDesign, Photoshop og Illustrator, er det et plus

VI KAN TILBYDE DIG:
• Et kreativt og lærerigt miljø, hvor du får styrket dine eksisterende kompetencer og mulighed for at udvikle nye
• Direkte relation til og netværk i en masse spændende virksomheder
• Dygtige og ambitiøse kollegaer (pt. 7 stk.), som prioriterer at smile og have det sjovt, mens de har travlt
• Et dejligt og kreativt kontor med udsigt til søerne (Dronning Louises Bro)
• En social arbejdsplads, hvor vi bl.a. tager sammen til Social Media Week, løber DHL samt spiser gode middage
• Masser af mulighed for indflydelse og ansvar
• Al den Coffee Collective kaffe (og Fernet-Branca), du kan drikke
• God frokostordning
• Praktikløn

Send din ansøgning og CV til job@untold.dk i dag. Inkluder gerne links til relevante projekter du har arbejdet på, samt til dine profiler på sociale medier. Vi holder samtaler løbende og ansætter forårspraktikant snarest. Eventuelle spørgsmål besvares af adm. dir. Ronni Tino Pedersen, rope@untold.dk, 21405251.

Læs her hvordan vores tidligere praktikant, Rasmus, beskriver sit ophold.

 


OM OS 

Untold-2016.10

Untold er et strategisk social media og community management bureau. Vi hjælper virksomheder med at opbygge en relevant og autentisk tilstedeværelse på sociale medier.

Det gør vi ved at opdyrke fællesskaber online. De digitale kliker. Vores mission er ikke at få vist et produkt flest mulige gange på Facebook, men at skabe en meningsfuld og dialogbaseret relation mellem en virksomhed og de mennesker, som identificerer sig med dens værdier.

Vores ydelser tæller strategi og analyse, effektmåling, taktik og kreative kampagnekoncepter, undervisning og træning samt annoncering og drift – kort sagt alt fra strategi til eksekvering på sociale medier.

Vi arbejder både for store og små virksomheder og organisationer heriblandt Lundbeck, Novo Nordisk, Fernet-Branca, Hill’s Pet Nutrition, Bezzerwizzer og WHO.

❮ BACK