Untold søger erfaren social media rådgiver

Published 10/01/2018 07:32 by Ronni Tino Pedersen

Er du dygtig til at rådgive om sociale medier? Har du erfaring med at skabe digitalt indhold og kampagner og brænder du for, hvad sociale medier kan – lige fra den strategiske værdiskabelse til praktisk community management?

Har du derudover også relevant bureauerfaring – og genkender dig selv i nedenstående – så vil vi enormt gerne møde dig. Kan du fx i morgen?

Opgaver
Din rolle i Untold bliver selvstændigt at rådgive vores kunder om brug af sociale medier samt planlægge og projektlede kommunikationsplaner, kampagner og kreativ produktion.

Du får ansvar for dine egne kunder og projekter og vil indgå i kundeteams som et centralt bindeled mellem community managers, kreative, partnere, eksterne leverandører og ikke mindst kunden.

Du kan…

  • Uden at blinke betegne dig selv som rådgiver inden for sociale medier på mellem- eller seniorniveau med minimum 2 års relevant erfaring.
  • Planlægge og producere engagerende indhold til vores kunder på tværs af sociale platforme.
  • Begå dig hjemmevant på de fleste sociale netværk og forstår rollen som community manager, selvom det ikke er din primære opgave.
  • Trives med en hektisk hverdag med mange forskellige projekter og skiftende arbejdsopgaver. Erfaring med projektledelse er et plus.
  • Opsætte, analysere og rapportere på KPI’er.
  • Tale og skrive fejlfrit engelsk
  • Præsentere og formidle din viden om sociale medier i øjenhøjde og på troværdig vis, så kunder og kollegaer lærer og inspireres af dig.

Vi kan tilbyde dig…

  • Et dejligt og kreativt kontor med udsigt til søerne og Dronning Louises Bro.
  • Et kreativt og lærerigt arbejdsmiljø med fokus på dine talenter og rig mulighed for at udvikle dem.
  • Dygtige og ambitiøse kollegaer (pt. 8 stk), som prioriterer at smile og have det sjovt mens de har travlt.
  • En social arbejdsplads, hvor vi tager til morgeninspiration og fredagsbarer sammen, fester og spiser en god middag.
  • Masser af ansvar og mulighed for indflydelse på dit eget job og Untolds fremtidige færd.
  • Al den kaffe (og Fernet-Branca), du kan drikke.

FacebookLogo Content

Om Untold

Untold er et social media bureau i København. Vi har siden 2013 opbygget speciale i at kortlægge og skabe digitale communities sammen med virksomheder og brands.

I Untold dyrker vi fællesskabet online. De digitale kliker. Vores mission er ikke at få vist et produkt flest mulige gange på Facebook, men at skabe en meningsfuld relation mellem et brand og de mennesker, som identificerer sig med dets værdier.

I vores arbejde for mere substans og hjerte på sociale medier har vi brug for kunderådgivere, der både har strategisk og taktisk erfaring, men også tænker: “Gad vide om sociale medier ikke kan bruges til mere end at tælle reach og CPM?”

Forløs nysgerrigheden hos os.

Praktisk
Send din ansøgning til job@untold.dk senest d. 18. januar og husk at vedlægge eller linke til eksempler på dit arbejde. Vi afholder samtaler løbende og ansætter snarest. Spørgsmål besvares af adm. dir. Ronni Tino Pedersen, rope@untold.dk, 21405251.

❮ BACK