Studiejob: Er du vores nye Data Researcher?

Published 27/02/2020 13:30 by admin

Er du studerende og brænder du for data og sociale medier, så kom og hjælp os med at gøre sociale medier til et bedre sted at være! Vi søger en talstærk studentermedhjælper til 15-20 timer pr. uge til ansættelse hurtigst muligt.

Untold er et strategisk social media bureau, der hjælper vores kunder med at skabe en relevant og autentisk tilstedeværelse på sociale medier. Vores mission er at skabe en meningsfuld relation mellem et brand og de mennesker, som identificerer sig med dets værdier.

Strategi og analyse, effektmåling, taktik og kreative kampagnekoncepter, undervisning og træning samt annoncering og community management – kort sagt alt fra strategi til eksekvering på sociale medier – er vores kerneydelser.

Vi har brug for en skarp studentermedhjælper, der på sigt kan være med til at optimere den måde, vi anvender data og annoncerer på.

Har du mod på at bruge din interesse for tal til at lave analyser af indhold og kampagner på sociale medier, strukturere rapporter som formidler værdien af vores arbejde for kunden, og bidrage til udvikling af kommunikation på baggrund af data, er det dig, vi har brug for.

DU KAN NIKKE GENKENDENDE TIL EN ELLER FLERE AF FØLGENDE:

  • Er i gang med en videregående uddannelse.
  • Har flair for tal og data, og har forståelse for hvordan de influerer sociale medier.
  • Er lærenem til at sætte sig ind i nye værktøjer og systemer.
  • Er struktureret, grundig og fleksibel.
  • Erfaring med annoncering er en fordel.
  • Kender Excel som egen bukselomme.

VI KAN TILBYDE DIG:

  • Et kreativt miljø, hvor du får styrket dine kompetencer og udvikler dig i den retning, du ønsker.
  • Netværk i en masse spændende virksomheder.
  • Kolleger som holder humøret højt, mens vi har travlt.
  • Et dejligt kontorfællesskab med udsigt til søerne (Dronning Louises Bro).
  • Masser af mulighed for indflydelse og ansvar.
  • God og bæredygtig frokostordning.
  • En konkurrencedygtig løn.

Send din ansøgning og CV til job@untold.dk senest d. 11. marts. Vi holder samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt. Spørgsmål besvares af Martin Munk Christensen, mamu@untold.dk.

❮ BACK